Kunst for livet (2019 – )
Kunst for livet er en femårig indsats, der har til formål at give børn helt fra vuggestue til indskoling vedkommende oplevelser med billedkunst, som kan få betydning for deres kreativitet, livslyst og åbenhed over for at få viden om verden.
Generøst støttet af Lauritzen Fonden realiseres indsatsen gennem et helt unikt samarbejde mellem Urbanskolen, Børn & Dagtilbudsområde Midt- og Østerbyen, pædagoguddannelsen på UC Syd Esbjerg og Esbjerg Kunstmuseum.
I Kunst for livet er mødet mellem det enkelte barn og kunstværket omdrejningspunktet. Kunsten fungerer som en form for tænkemaskine, hvor værkernes vidt forskellige udtryksformer bestandig byder på sanseindtryk, der genererer nye forestillinger og tanker i barnet. Kunstformidleren forlænger kunstens rum ud i institutionerne. Og ved at kombinere klart definerede rammer med en åben tilgang til kunsten opnås der erfaringsmæssigt en høj grad af koncentration og udbytte også hos de allermindste. Denne måde at arbejde på, denne tilgang eller metode fremmer den enkeltes kreativitet, forstået som en måde at tænke på og tage verden nysgerrigt til sig på.
Indsatsen, der baserer sig på de positive erfaringer og vægtige resultater fra projekt Børn, kunst & kontinuitet, herunder Smart skolestart-projektet Mit museum, søger at videreudvikle metoden med følgende hovedformål:
– At undersøge og følge, hvorvidt de overordentligt positive resultater gør sig gældende, når vi arbejder med en målgruppe, som har et andet bagland og andre forudsætninger i tilværelsen, end de børn, vi tidligere har samarbejdet med.
– At begynde tidligere, så børn allerede i vuggestuealderen møder billedkunsten og arbejder med kreativitet som en måde at gribe verden på.
– At formalisere og styrke det eksisterende samarbejde under SMART Skolestart, hvor kunsten som fælles referenceramme bidrager til en tryg overgang fra børnehave til skole.
– At øge forældresamarbejdet, særligt i de områder, hvor man oplever udfordringer med deltagelse.
– At gøre kunsten relevant som en integreret del af hverdagen ved at udfolde den som en kreativ måde at tænke på for både de pædagogstuderende, de professionelle pædagoger, børn, ledere og kunstmuseum. Således forventer vi at skabe en ændring af mindset gennem hele fødekæden, så arbejdsmetoderne forankres og implementeres i hverdagen.
Indsatsen vil blive fulgt og beskrevet af forsker Benedikte Kudahl.
Læs mere i artiklen fra MiD Magasinet (MiD nr. 41, Marts 2020) her.
Børn, kunst & kontinuitet (2016 – 2018)
Børn, kunst & kontinuitet var et to-årigt udviklingsprojekt finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen og Esbjerg Kommune. Projektet blev initieret af Esbjerg Kunstmuseum og foregik i samarbejde med Ribe Kunstmuseum, tre dagtilbudsområder i Esbjerg Kommune samt pædagog og kulturformidler Diana Boholm.
I projektet fungerede Diana Boholm både som facilitator på museerne og ude i institutionerne i kortere og længere forløb, hvor de idéer og oplevelser, børnene fik på museet, blev udfoldet i kreative, skabende processer på børnenes præmisser hjemme i institutionerne.
Læs mere i artiklen fra MiD Magasinet (nr. 39 / oktober 2018) her.
Projektet blev fulgt af en evalueringskonsulent fra Esbjerg Kommune, og de gode erfaringer blev grundlaget for indsatsen KUNST FOR LIVET (2019 – ).
Tranzart (2006 – )
I skoleåret 2006/7 gennemførte Esbjerg Kunstmuseum projektet 4.A – mellem musik og billedkunst – et undervisnings- og forskningsprojekt med det formål at undersøge, hvilken betydning nærkontakt med professionel kunst kan få for børns tilværelse og deres parathed til at optage viden. I samarbejde med Syddansk Musikkonservatorium blev en 4. klasse et helt skoleår undervist i billedkunst, musik og dansk som ét fag på henholdsvis museet, konservatoriet og skolen.
Projektet baserede sig på Tranzart-metoden, udviklet i 2001 af Esbjerg Kunstmuseum (Inge Merete Kjeldgaard) og Syddansk Musikkonservatorium (Fredrik Søegaard) i fællesskab. Metoden opererer i krydsfeltet mellem to kunstarter og kræver ingen særlige forudsætninger. Museets mangeårige forskning viser, at metoden styrker det enkelte menneskes kreativitet og virker befordrende for et personligt engagement og et mere direkte forhold til begge kunstarters udtryk. I mødet mellem to kunstarter opstår der noget, som er større end de to tilsammen.
Læs mere i artiklerne Funch, B.S.: ‘Mellem musik og billedkunst’ in Passepartout 23, 2004, pp. 135-153; Guldberg, M.: ‘Syng et maleri’ in Passe- partout 23, 2004, pp. 130-134; Kjeldgaard, I.M.: ‘Æstetisk krydsfelt’ in Passe- partout 23, 2004, pp. 123-129; Kjeldgaard, I.M.: ‘Mellem musik og billedkunst’ in Mark og Montre, 2004, pp. 29-34.
I Tranzart får eleverne eksempelvis et helt orkester stillet til rådighed foran udvalgte malerier fra Esbjerg Kunstmuseums samling. I modsætning til hvad man ville forvente, skal orkestret ikke selv spille til malerierne. Tværtimod står musikerne til rådighed for klassen, der suverænt afgør hvad og hvordan, de skal spille. Kort sagt er det eleverne, der gennem de forskellige instrumenter og musikere skal overføre deres personlige oplevelser med de enkelte billeder til musik og dermed give deres oplevelser musikalsk form. Den bestandige vekslen mellem at producere og fortolke, som karakteriserer processen, er tydeligvis en metode til at komme i nærkontakt med kunsten og verden på, som er enklere og tættere på den enkeltes liv end de traditionelle faglige tilgange i undervisningen. Tranzart er efterfølgende skrevet ind i læseplanerne på Syddansk Musikkonservatorium, ligesom metoden i projektet blev udvidet til også at rumme andre kunstformer, eksempelvis mødet mellem billedkunst og dans, billedkunst og rap og billedkunst og opera.
Datamaterialet fra de første tre interviewrunder med 4. klassen viser, at børnene i høj grad har opbygget et personligt og engageret forhold til kunst. De inddrager deres egen livsverden i forhold til kunstoplevelsen og involverer sig i det, de ser i kunstværkerne på en måde, der afspejler deres egne følelser, forestillinger og erfaringer. De har oparbejdet en ny opmærksomhed i forhold til kunst, og kunsten er ligefrem blevet en integreret del af deres liv fremfor blot et videns-område, som de har skullet tilegne sig på linie med andre fag. Vi har observeret, hvordan børnene arbejder undersøgende, får stillet deres nysgerrighed og herigennem oparbejder et engagement og en appetit på ny viden – også i andre fag end billedkunst. Selvtilliden er blevet styrket og børnene tør stå ved det, de oplever, ligesom de tør stå frem og formidle det for andre.
Det er således tydeligt, at eleverne har fået nye perspektiver på læring gennem de anderledes måder at se tingene på, og det er museets overbevisning, at dette er grundlæggende for en åben og ligefrem tilegnelse af viden og af verden i det hele taget.
Læs mere i artiklen fra Billedpædagogisk Tidsskrift (nr. 3, 2009) her. Eller i artiklen Long-term Effect of Aesthetic Education on Visual Awareness, Funch, B.S., L.L. Krøyer, T. Roald, E. Wildt in Journal of Aesthetic Education, vol. 46, no. 4, 2012.
I foråret 2010 gennemførte vi et lignende, men mere kondenseret forløb af 10 ugers varighed, støttet af Statens Kunstråds Huskunstnerordning. Her var forskningsapparatet ikke koblet på, men meget tyder på, at også et forløb af kortere varighed har stor indflydelse på eleverne. Igen baserede forløbet sig på Tranzart som metode, og i evalueringen fortæller klasselæreren i denne 4. klasse bl.a.:
Eleverne har udviklet sig både fagligt og personligt! – Og det har betydning for alle. Selvfølgelig har de forskellige startpunkter, men det har flyttet noget hos alle.
Børnene har fået et større ordforråd, og de diskuterer ord og ords betydninger og bruger ord på anderledes måder nu.
De lytter mere til hinanden, og de anerkender i højere grad hinandens holdninger. De har oplevet, at vi kan have forskellige holdninger, selvom vi ser på det samme. Og de har oplevet at kunne samarbejde med nogen, som de ikke plejer at kunne samarbejde med.
Det har bl.a. påvirket læringen på den måde, at de overfører det at ‘tømme’ et billede til litteraturen. Det har jeg ikke oplevet med klasser før. Det, er jeg helt sikker på, hænger sammen med de processer nede på kunstmuseet, hvor man bliver ved med at forholde sig til et billede, f.eks. ved hjælp af musikken – og man har lov til at sige, hvad man mener.
Det er noget, der får betydning for dem resten af deres liv – på en meget positiv måde!
I 2011 samarbejdede museet med Rybners Gymnasium og to professionelle digtere i endnu et projekt, støttet af Statens Kunstråds Huskunstnerordning. Gennem to måneder arbejdede eleverne i to 1.g-klasser med billedkunst og poetry slam efter Tranzart-metoden. Deres digtmateriale tog således udgangspunkt i værker og oplevelser på Esbjerg Kunstmuseum, og museet anvender nu resultaterne som formidling til de øvrige gæster. De to digtere, som indgik i samarbejdet, har undervist i mange år og på mange forskellige klassetrin, men konkluderede ved udgangen af dette projekt, at inddragelsen af netop billedkunsten førte til en langt højere grad af originalitet i elevernes digte og dermed et markant bedre materiale, end de var vante til.
I 2014 gennemførte vi projektet Tranzart – mellem maleri og levende billeder, hvor elever fra Studie 10 i Bramming i samarbejde med en række professionelle kunstnere gav udtryk for deres oplevelser med billedkunst gennem produktion af lyd, tekster og film i en intensiv tværæstetisk proces. Projektet var støttet af Statens Kunstråds Huskunstnerordning.
Forløbet videreudviklede metoden Tranzart ved at billedkunsten denne gang blev kombineret med film – et medie, som ikke alene samler flere kunstarter, men som de unge i almindelighed også er meget fortrolige med.
I løbet af de seks uger, projektet strakte sig over, skabte eleverne i 10. klasse en visuel fortolkning af udvalgte værker i museets samling. Vejledt af filminstruktør Rikke Hallund og den esbjergensiske billedkunstner René Holm omsatte de deres oplevelser af værkerne til levende billeder. Sammen med lektor Fredrik Søegaard fra Syddansk Musikkonservatorium skabte de samtidig lydsiden til deres filmfortolkning, mens digter Lasse Thorning Jæger bistod med tilblivelsen af tekst- og ordsiden til elevernes filmiske værker.
I 2016 / 2017 gennemførte vi tranzart-projektet VORES FORESTILLINGER, hvor billedkunsten blev kombineret med drama og musik. Her indgik børnehavebørn i en kunstnerisk udviklingsproces i samarbejde med skuespiller Gertrud Exner og musiker Claus Carlsen (TeaterBLIK). Sammen tog de udgangspunkt i Anita Jørgensens skulptur Arkiv for skrøbelighed II, som de på mange forskellige måder foldede ud og oplevede gennem både praktiske, musikalske, dramatiske og legende tilgange. Gertrud og Claus lod sig inspirere af børnenes udsagn og opdagelser, prøvede nye øvelser af og havde til sidst et råstof, som de brugte til den teateroplevelse, der blev afviklet over to uger, og hvor alle dagtilbud i Vadehavsområdet var indbudt.
Teateroplevelsen adskilte sig i høj grad fra den type børneteater, som børnehavebørnene kender. Forestillingen var ordløs, og børnene skulle selv deltage og lade sig forundre af musik, sang og scenografi.
Projektet var støttet af Kulturaftale Vadehavet og Statens Kunstråds Huskunstnerordning.
Børn og pædagoger både i udviklingsgruppen og deltagerne i teateroplevelsen har fået åbnet for en bredere forståelse af teater og billedkunst, og hvordan det kan afføde nye idéer. Generelt har især pædagogerne sat ord på deres store begestring og positive forundring over, hvordan oplevelsen fremstår både enkel (idéerne er lige til at gå til) og med høj kunstnerisk kvalitet samtidigt.
– Det er jo en mageløst god idé, som vi nemt kan arbejde videre med hjemme i børnehaven.
– Når mine kolleger har spurgt mig, hvad det er for noget, vi har deltaget i, måtte jeg svare: det kan jeg ikke forklare, det skal I simpelthen opleve!
I foråret 2019 samarbejdede museet med tre fjerdeklasser og to centerklasser fra Urbanskolen, der over fire uger rykkede undervisningen ind på museet. Bl.a. for at stimulere elevernes sprog og kreativitet gennem kunstneriske processer – og for at styrke skolens kulturprofil.
Sammen med rapper Jonny Hefty og historiefortæller Pernille Stockfleth brugte eleverne billedkunsten som katalysator for anderledes refleksioner og gode tekster. Med udgangspunkt i f.eks. et maleri skrev de fængende og sanselige historier og fremførte dem, så der blev dannet nye billeder hos tilhørerne. De skrev rim og slagkraftige omkvæd og indspillede små musikvideoer, som kunne give lytterne nye perspektiver på billedkunsten. Altsammen vejledt af de profesionelle kunstnere, men med børnenes udsagn og ideer i centrum.
Gennem mange års forskning og projektarbejde har kunstmuseet vist, hvordan møder med billedkunst kan give ny inspiration til legende og reflekterende processer, stimulere sproget og give mere tro på egne evner hos alle elever. Vi fortsætter med at udvikle Tranzart-metoden.
Junior_guides (2007 – 2012)
Esbjerg Kunstmuseums Junior_guides var en nyskabelse inden for museumsverdenen. Med Junior_guiderne præsenterede vi nemlig en helt ny formidlingsform – et alternativ til de mere traditionelle rundviserkorps i museumsverdenen. Formidlerkorpset bestod af børn i alderen 11-16 år, der på en personlig måde introducerede værker i samlingen for museets voksne gæster.
Projekt Junior_guides blev udviklet i direkte forlængelse af Esbjerg Kunstmuseums omfattende formidlingseksperimenter og forskning i publikumsreaktioner, som er selve fundamentet under museets praksis. Denne forskning viser, at bl.a. børns spontane og umiddelbare tilgang til moderne kunst kan bruges i arbejdet med at formidle kunsten til de voksne, som ofte har mistet barnets spontane færdigheder.
Samtidig peger vores forskningsresultater på, at man ved at aktivere publikums forventninger gennem andre kanaler end kunsthistorien kan skabe en parathed i den enkelte gæst til at åbne sig for moderne kunst.
De første børneguider blev rekrutteret fra museets projekt 4.a. – mellem musik og billedkunst, hvor en 4. klasse igennem hele skoleåret 2006/07 skiftevis blev undervist på skolen, musikkonservatoriet og kunstmuseet i dansk, musik og billedkunst som ét fag.
Børnene mødtes en gang om ugen på museet som en gratis fritidsaktivitet, hvor de bl.a. udviklede audioguides og andre nye formidlingstiltag til museets værker og udstillinger.
I foråret 2010 tog Esbjerg Kunstmuseum initiativ til et lignende projekt i kondenseret form under Huskunstnerordningen i samarbejde med en ny 4. klasse og seks professionelle kunstnere. Klassen kom på museet én dag om ugen i ti uger. Ud af denne klasse rekrutterede museet et nyt hold junior_guides.
Der er i øjeblikket ingen junior_guides tilknyttet museet.
Læs mere her: Bjarne Sode Funch:Funch, B.S.: ‘Introducing People to Art’ in Journal of Visual Art Practice vol 3, 1, 2004, pp. 47-60: Kjeldgaard, I.M.: ‘Mellem musik og billedkunst’ in Mark og Montre 2004, pp. 29-34.
Innovationsprojekt 2.B. (2015 / 2016)
I skoleåret 2015/2016 gennemførte vi et innovationsprojekt, hvor elever i 2.b. fra Cosmosskolen afd. Boldesager (2015/2016) var medudviklere på en række undervisningsmaterialer, der retter sig mod indskolingsklasser i grundskolen.
I disse materialer tænkes kunsten og museet ind i den eksisterende undervisning i dansk, billedkunst og evt. andre fag, så den kan understøtte og berige de faglige mål samt invitere til varierede undervisningsformer og dermed anderledes måder at lære på. Projektet har haft en eksperimenterende karakter, idet der i høj grad er blevet lagt op til elevernes idégenerering, udvikling, realisering og afprøvning af de færdige idéer og materialer.
Resultatet er ni undervisningsidéer, der kan bruges af 1. – 2. klassetrin på museet på egen hånd og i hele åbningstiden.
I de innovative læringsforløb med 2.b. har vi brugt værktøjer fra bogen Innovative elever af Lilian Rohde og Anja Lea Olsen.
I projektet samarbejdede museets inspektør Birgitte Ørom med lærer Dorthe Lønborg og udviklingskonsulent Dorte Vind.
Find materialerne her.