Profil

På Esbjerg Kunstmuseum sætter vi kvaliteten af den enkelte gæsts oplevelser i centrum. For os drejer det sig om, at hver eneste gæst, uanset alder og andre forudsætninger, får æstetiske oplevelser af høj og blivende kvalitet. Dette mål afspejler sig både i indretningen af museet og i alt, hvad vi foretager os:

– i vores udstillingsvirksomhed

– i vores eksperimenterende formidlingstiltag

– i vores forskningsprogram i publikumsreaktioner

Vi bestræber os på at møde den enkelte dér, hvor vedkommende er.

Læs mere om museets profil her.

Æstetisk laboratorium

Som en nyskabelse inden for museumsverdenen har Esbjerg Kunstmuseum lanceret et forundringskammer i krydsfeltet mellem naturvidenskab og billedkunst, et æstetisk laboratorium. Her eksperimenteres der på en lystfyldt og personlig måde med, hvad det vil sige at se. I det æstetiske laboratorium drejer det sig først og fremmest om, at man lærer at tro sine egne øjne. Det æstetiske laboratorium blev lanceret i forbindelse med renoveringen af museet i 1997.

Aktiviteterne i laboratoriet er blandt andet inspireret af Bauhausskolen og perceptionspsykologien. Men de bygger også på erfaringer fra et omfattende undervisningseksperiment med en 3. klasse i skoleåret 1995-96 – et pilotprojekt.

Én formiddag om ugen blev klassen undervist i fagene billedkunst, natur & teknik og musik som gensidige inspirationsfeltet på museet. Målet var bl.a. at styrke elevernes æstetiske oplevelser ved at lade så meget som muligt virke ind i mødet med billedkunsten.

Det æstetiske laboratorium er åbent for publikum, som opfordres til at gennemføre forskellige eksperimenter efter museets anvisninger. Grupper kan bestille særlige seancer med en kunstfaglig medarbejder som vejleder.

Nye kunstoplevelser

Nye kunstoplevelser er en serie foldere, der giver anvisninger på, hvordan man kan få nærkontakt med moderne kunst.

Vi foreslår vores gæster for eksempel at tænke på en privat ting, der betyder noget ganske særligt for dem, og derefter lade denne ting styre dem hen til et værk. Traditionel information får typisk publikum til at fokusere på ekspertviden. Men med disse anvisninger oplever man tværtimod, hvordan ens egne personlige erfaringer er den væsentligste forudsætning for kunstoplevelsen.

Vores undersøgelser viser, at man på den måde enten får øjnene op for dimensioner i et værk, man aldrig tidligere har lagt mærke til, eller ser noget helt nyt i et gammelkendt værk.

Lad hænderne se

Museets installation Lad hænderne se er udviklet til gæster i alderen fra 3 år og opefter. Her kan man føle sig frem til æstetiske oplevelser med moderne skulpturer.

Installationen bygger på, at børn får viden om verden med hele kroppen. Bag en række låger gemmer der sig både figurative og abstrakte skulpturer i forskellige materialer, som man får mulighed for at undersøge med hænderne uden at kunne se dem.

De yngste identificerer skulpturerne undervejs ved at knytte dem sammen med sort-hvide fotografier af dem – en abstraktionsproces, som de fleste over tre år kan klare. Men gennem særligt udviklede spilleregler, et Wittgenstein’sk føle- og sprog-spil, udfordrer Lad-hænderne-se også vores museumsgæster i alle aldre, på forskellige niveauer, installationen åbner for nye oplevelser af skulptur og billedkunst i almindelighed.

Duftinstallation

16 hvide porcelænskrukker i forskellige størrelser på en 8 meter lang række af grønne borde og bænke. Skeel & Skrivers duftinstallation, Wittgensteins Have (1998), ligner en mellemting mellem et tempel og et laboratorium. Hovedsagen i værket er dog ikke det formelle udtryk men det uhåndgribelige, billedskabende indhold: duftene i krukkerne.

Kirtelsekret fra bæver, jasminblomst, birketjære og græs. Duftene spænder vidt, og det samme gør de uendeligt mange billeder, som duftene skaber efterhånden som de snuses ind. I den forstand er Wittgensteins Have museets største kunstværk.

Værket tager udgangspunkt i den besøgendes krop og helt personlige erfaringer, erindringer og følelser – positive såvel som negative, væmmelige såvel som skønne.

Interaktive eksperimenter for børn og voksne

Fra øre til øje, Gæt mit maleri, Gæt min skulptur er titlerne på en række eksperimenter, der alle kredser om, at en kunstoplevelse er noget, man kan mærke i sin egen krop.

To personer sætter sig over for hinanden med en skærm imellem sig. De kan tale sammen men ikke se hinanden.

I Fra øre til øje lytter begge personer til samme serie af lyde, mens de hver især vælger reproducerede billeder fra samlingen, der svarer til deres oplevelser af lydene. Bagefter sammenligner de deres opfattelser.

I Gæt mit maleri vælger den ene person blandt rækken af reproduktioner fra samlingen ét værk ud, som samtalen skal dreje sig om. Den anden skal så finde frem til billedet ved at udspørge den første om, hvordan han oplever billedet, hvordan det virker på ham – ikke hvordan det ser ud, er malet eller bygget op.

Gennem denne form for eksperimenter finder både børn og voksne hurtigt ud af, at de kan komme i kontakt med moderne kunst og samtidig er i stand til at formulere sig om forhold, der vedrører kunstoplevelsen. Det viser vores forskning.

Æstetisk krydsfelt

Det er velkendt, at et indtryk i én sans kan fremkalde en reaktion i en anden, at en lyd eller et stykke musik kan fremkalde billeder og omvendt. Dette fænomen fik i begyndelsen af 00’erne Esbjerg Kunstmuseum til i samarbejde med Syddansk Musikkonservatorium og Den Ny Opera at udfordre museumsgæsternes sanseorganer gennem flere nyskabende projekter i krydsfeltet mellem musik og billedkunst. Siden har vi udvidet krydsfeltet til også at omfatte de andre kunstarter, bl.a. i flere skoleprojekter.

Tranzart, 2001-

I Tranzart får museumsgæsterne stillet et helt orkester til rådighed foran udvalgte malerier i museets samling. Og her er det ikke orkesterlederen, men publikum, der suverænt afgør, hvad og hvordan musikerne skal spille. Kort sagt er det museets gæster, der gennem de forskellige instrumenter og musikere skal omsætte deres personlige oplevelser med de enkelte billeder til musik. Således får både børn og voksne mulighed for at give nonverbalt udtryk for, hvad de oplever i et maleri.

Den proces, publikum her gennemgår, har vist sig at være meget befordrende for udviklingen af et personligt engagement i begge kunstarters udtryk. Sandsynligvis skyldes det den bestandige vekslen mellem at modtage og at skabe, der karakteriserer processen, hvor maleriet så at sige brydes ned stykke for stykke for at blive bygget op igen og samlet gennem musikken. Punkt for punkt opstår der en sammenknytning af lyd og billede, der integrerer de to kunstarter. Denne aktive måde at arbejde med kunstoplevelsen på, er en metode til at komme i nærkontakt med et kunstværk og sig selv på.

Tranzart er således ikke blot et særligt formidlingsmæssigt greb eller tiltag, men en unik metode, der kalder det enkelte menneskes grundlæggende kreativitet frem. Metoden er udviklet af Esbjerg Kunstmuseum (Inge Merete Kjeldgaard) og Sydddansk Musikkonservatorium (Fredrik Søegaard); den blev også indført i musikkonservatoriets læseplaner.

Metoden blev i 2003 undersøgt nærmere i forskningsprojektet Mellem musik og billedkunst.

Syng et maleri, 2001-

Syng et maleri er en udgave af Tranzart, hvor Esbjerg Kunstmuseum og Den Ny Opera inviterer både skoleklasser og børn sammen med deres voksne indenfor på kunstmuseet. Her bliver de bedt om at give udtryk for deres oplevelser med udvalgte malerier på en usædvanlig måde.

I stedet for at tale om, hvad de ser og oplever, skal publikum skabe lydbilleder til værkerne med deres egne stemmer som instrumenter. Men inden da er de igennem en opvarmningsseance, hvor de både skal farvesætte og give kropsligt udtryk for helt grundlæggende menneskelige følelser som glæde, vrede, sorg og angst.

Gennem projektet får både børn og voksne således mulighed for at give nonverbalt udtryk for, hvad de oplever i et maleri – som et middel til at komme i direkte kontakt med moderne kunst. Processen er lige så befordrende for udviklingen af et personligt engagement i billedkunsten, som når publikum i Tranzart får stillet et orkester til rådighed.

Syng et maleri blev i 2003 også undersøgt nærmere i forskningsprojektet Mellem musik og billedkunst.