Selvspejlinger I
10. februar – 13. maj 2018
Med udstillingen satte vi på flere niveauer fokus på fænomenet selvspejlinger. Gennem både indlånte værker og markante værker fra museets samling blev spejlingerne udfoldet på forskellige måder, rammesat af to store installationer. I entreen til udstillingen kunne museets gæster opleve sig selv på ny i Existential Photo Booth, som er resultatet af et utraditionelt samarbejde mellem kunstneren Nina Saunders og eksistenspsykologen Ernesto Spinelli. Her kunne alle museumsgæster få taget et portrætfoto, der efterfølgende blev projiceret op på væggen. Hver gang et nyt foto blev taget, blev det foregående dobbelteksponeret med de tidligere billeder, så alle portrætter til sidst var integreret fuldstændig med hinanden. Derved blev forholdet mellem det individuelle og det universelle udfoldet på en involverende og meget umiddelbar måde.
I Olafur Eliassons installation Surroundings Surrounded i den modsatte ende af udstillingen kunne betragteren bevæge sig ind i en mørk korridor. Her mødtes man af en horisontlinie, bestående af blinkende lys, og som på grund af spejleffekter synes at fortsætte i det uendelige. Gæsten blev bragt i en diffus situation, hvor hun kun glimtvis var tilstede. Udstillingens værker fokuserede således på spejlingens flygtighed, på iscenesættelse, selvoplevelse og selvfremstilling – og de rumlige greb i udstillingssalen forstærkede yderligere disse forhold. Dermed var udstillingen også en indirekte kommentar til selfie-kulturens forevigelse af et uendeligt antal flygtige nu’er, hvor kunsten i stigende grad bruges som kulisse til at sætte individet i scene.
