Humor, alvorligt talt

4. februar – 29. april 2012

Marcos Chaves (BR), Nezaket Ekici (TR), Erwin Wurm (AUT), Nancy Fouts (GB), Dan Perjovschi (RO), Nina Saunders (GB), Dove Bradshaw (USA), William Anastasi (USA), John Baldessari, (USA), Eric Andersen, Peter Callesen, Søren Dahlgaard, Birgit Johnsen & Hanne Nielsen, Peter Nansen Scherfig, Peter Land, Peter Carlsen, Hartmut Stockter, Søren Bechnke, Andreas Schulenburg, Birgit Dam, Morten Steen Hebsgaard og Lykke Andersen.

Hvad har humor og kunst til fælles? Hvad gør et kunstværk morsomt? Og hvordan bruger samtidskunsten humor som strategi? Det er blot nogle af de spørgsmål, som udstillingsprojektet Humor, alvorligt talt rejste.
Både i udvalget af værker og gennem udstillingens opbygning udforskede vi humorens væsen, der – ud over det sjove – også indeholder elementer af det groteske, overrumplende, ekskluderende og absurde.
Resultatet blev en udstilling, der ikke kun var morsom. Den blev også oplevet som seriøs – og sine steder alvorlig.
Udstillingen bredte sig over hele museet: den fyldte begge museets særudstillingssale, indtog vores præsentation af samlingen og fandt sågar vej uden for museets mure.