Værk i kontekst
7. maj – 15. august 2004
Med Værk i kontekst satte Esbjerg Kunstmuseum fokus på museernes formidlingsmæssige kernefunktion, udstillingen som medium.
Placeret på en drejescene blev Asger Jorns maleri Lykkens have præsenteret i fem forskellige kontekster i en og samme udstilling. Således kunne museets gæster opleve, hvilken indflydelse iscenesættelsen og forskellige udstillingsprincipper kan have for oplevelsen af et kunstværk.
Projektets forskningsdel var baseret på publikumsinterviews. Blandt de interviewede var der én tankevækkende kommentar, som gentog sig: De færreste havde tidligere bemærket, at udstillinger er resultater af til- og fravalg, og at omgivelserne har så stor indflydelse på oplevelsen af et værk.
Værk og tema satte året efter fokus på temaudstillingen som genre med samme maleri af Jorn i centrum.
Læs mere om Samlingen i perspektiv