Stine Kvam – Bird on the Wire

24. august – 30. september 2022

Støn, råb, fuglekvidder og dyrelyde. Det var, hvad man blev mødt af i Stine Kvams projekt Bird on the Wire. Men hvad betyder de forskellige udbrud? Hvordan skal de afkodes? Og hvad er konteksten?

Udstillingen bestod af to lydinstallationer, Human Nature og Bird on the Wire, der også lagde navn til den samlede præsentation. Selve udstillingskonceptet var udviklet af Esbjerg Kunstmuseum i samarbejde med Kvam og strakte sig på tværs af landet. Dermed forbandt det Esbjerg med hovedstaden, og museet med de store kunstmesser:

Stine Kvam præsenterede synkront en lydskulptur i Byparken ved Esbjerg Kunstmuseum og en lydbaseret installation på Halmtorvet i København. Her fungerede præsentationen som en pop up udstilling i anledning af de to årligt tilbagevendende internationale kunstmesser CHART og Enter Art Fair. På den måde blev Esbjerg en satellit til København og København en satellit til Esbjerg.

Fælles for værkerne de forskellige steder var, at de undersøgte menneskets afkodningsmekanismer – det behov, vi har for at skabe mening og sammenhæng i alt, hvad vi møder.

LÆS MERE

I am! I want! I’m looking for! er nogle af de udbrud, man bliver mødt af, når man træder ind i lydinstallationen Bird on the Wire på Halmtorvet. Pludselig stopper al aktivitet. Tilbage er blot det, der mimer en sparsomt indrettet sports-hal med få billedelementer på væggene og perspektivisk fortegnede banemarkeringer i gulvet, der ikke lader sig definere. Stine Kvam beskriver det selv som en form for forrykket virkelighed – illusionen om, at huset er skævt place-ret oven på sportshallen. På væggen hænger et portræt af en fodboldspiller fra EfB, der højest overraskende optræder som et billede – en udsmykning – bag disken i en bar. Spillerens trøje er modificeret, så sponsorlogoet på brystet er udskiftet med silhuetten af en fugl på et elkabel. Udsagnet Bird on the wire! hænger således ikke alene tilbage i luften. Det lever videre i rummet gennem forskydningen til visuelt tegn og dets permanente forankring på væggen.

Forskydninger og forventningshorisonter, der brydes, er også centralt for oplevelsen af værket Human Nature i Esbjerg. Installationen, der leger med ideen om ’det naturlige’, er rykket ud af både sportshal og museum og udfoldes i stedet i Byparken. Færdes man i parken, vil man således kunne høre fuglekvidder, der suppleres af lyden fra andre dyr. Og snart vil det gå op for en, at alle lydene er menneskeskabte.

Værket er en videreudvikling af en tidligere installation og fokuserer nu på, hvordan sprog former vores opfattelse af lyd. Situationens konstruerede (u)naturlighed understreges af, at Kvam blandt parkens træer har opstillet sine egne primitive, hjemmebyggede træer i tilvirket og industrielt forarbejdet træ.

Det, der samler værkerne i Esbjerg og København er, at de begge leger med sprog, kommunikation, tegn og symboler, som ændres alt efter den kontekst, de præsenteres i. De forskellige værkdele er alle individuelle betydningsbærere, men mod forventning samler de sig ikke til én umiddelbart aflæselig mening. Man aner forbindelser mellem udsagn og billede, mellem støn, banemarkeringer og sportsudøvere, mellem fuglekvidder, trækonstruktioner og park. Men en endelig forståelse udebliver, fordi vores ellers etablerede, erkendelsesmæssige forløb og automatiske følge-slutninger konstant kortsluttes. Samtidig er selve rammeværket for den oplevelse, Kvam tilbyder os, en udfordring: Vil en udstillingsgæst i København automatisk genkende de portrætterede sportsudøvere som fodboldspillere fra EfB – Esbjerg forenede Boldklubber? Eller vil et kunstpublikum overhovedet kunne afkode de fodboldmæssige referencer?

Udstillingen skriver sig ind i rækken af Esbjerg Kunstmuseums satellitudstillinger, hvor museet arbejder bevidst med en gentænkning af gængse udstillingsformater ved f.eks. at nedbryde museumsinstitutionens mure og rykke kunsten ud i det offentlige rum, hvor folk færdes, og hvor de måske ikke umiddelbart forventer at møde den.

Stine Kvams projekt er støttet af Statens Kunstfond og Knud Højgaards Fond.