Kunst – naturligvis
9. februar – 12. maj 2008
Jesper Dalgaard, Erik A. Frandsen, Henry Heerup, Søren Jensen, Thomas Lunden, Mikkel Niemann, Randi & Katrine, Troels Sandegaard, Tomas Saraceno, Morten Stræde, Lars Worm og Jesper Aabille
Kunst – naturligvis satte fokus på det naturliges kunstighed og kunstens forhold til naturen.
Den argentinsk fødte kunstnerkomet, Tomas Saraceno, bidrog til projektet med en solopræsentation i museets store udstillingssal, komponeret af et repræsentativt udvalg af hans fotografiske arbejder sammen med hans forunderlige, svævende haver og hans såkaldte Airport Cities.
Som utopiske og svævende parallelverdener byder de på nye sociale organisationsstrukturer – nye økosystemer, der er hævet over dagligdagens storpolitiske konflikter og naturkatastrofer.
Saracenos totalinstallation blev sat i perspektiv af en lang række danske kunstneres værker, der bredte sig over resten af museets særudstillingsareal. Hver især rettede de fokus mod (gen)konstruktioner af naturen og udnyttede bl.a. levende planter som æstetisk materiale
Kunst – naturligvis var den første større præsentation af Tomas Saracenos værker i Danmark.
Tomas Saraceno er repræsenteret i museets samling.