I dialog – museets samling
1999 – 2000
Udstillingen I dialog så tilbage på det 20. århundredes kunst som et dialektisk forløb, udspændt mellem det abstrakte og det forestillende. Et forløb, som nutidens kunst stadig fortsætter.
Udstillingen begyndte og endte i vores egen tid med det moderne historiemaleri, forstået som værker, der ophæver det klassiske historiemaleris modsætning mellem helt og skurk, offer og bøddel, godt og ondt. Værker, hvor vi møder katastrofen som et vilkår i vores tilværelse. Imellem disse to rum udfoldede traditionen sig, som nutidens kunstnere arbejder i forlængelse af. Og fortiden blev således anskuet fra nutidens perspektiv i rum, der hver især brød med kronologien. I overgangen mellem de enkelte afsnit anbragte vi værker, som man i en mere traditionel præsentation ikke ville se på samme væg. På den måde satte vi fokus på nye forskelle og ligheder mellem de udstillede værker, der voksede i denne dialog med hinanden.
Dialogen mellem værkerne kunne museets gæster i øvrigt selv opsøge ved at følge pejlemærler i gulvet, som foreslog forskellige blikretninger. Dermed ledte præsentationen frem til næste sæsons perspektivering af museets samling: Øjeblikke