Wunderkammer, 2018-

Wunderkammer er et udstillings- og forskningsprojekt, som Esbjerg Kunstmuseum modtog Udstillingsprisen Vision for i 2017. Med prisen honorerer Bikubenfonden en visionær idé, som kan “skabe rum for nytænkning af udstillings- formater med kunsten i centrum”, og som modtageren bagefter har mulighed for at realisere.

Ofte har præsentationer af billedkunst rod i en indforstået kunstfaglighed og er dermed uden relation til vores almene erfaringsverden. Der er således en udbredt tendens til, at billedkunst både bliver præsenteret og oplevet som noget eksternt i forhold til de fleste øvrige vidensområder og livet som sådan. Den ekstreme yderlighed, der understreger denne pointe, er modernismens såkaldte ‘white cube’. Her udstilles værkerne løsrevet fra enhver kontekst på en ren, hvid væg, så man på afstand uforstyrret kan kontemplere de (mester)værker, som fagkundskaben har udvalgt.

Den hvide kubes diametrale modsætning er wunderkammeret, der historisk set er en for- løber for vore dages museer. Tilbage i 1500-tallet udgjorde det en encyklopædisk samling af naturalia og kunstfærdige genstande, videnskabelige måleinstrumenter, antikviteter og kunst, der endnu ikke var kategoriseret efter de faggrænser, som siden blev defineret. I fuld overensstemmelse med en renæssancetankegang skulle wunderkammeret dengang fungere som et miniunivers, et mikrokosmos, der afspejlede hele den verden, der omgiver os, makrokosmos.

Dette arketypiske wunderkammer har vi ingen intentioner om hverken at mime på et indholdsmæssigt plan eller anvende som scenografisk kulisse på et mere overfladisk niveau. I stedet har vi ønsket at gentænke wunderkammeret som fænomen og indsætte det i en aktuel kontekst. Vores nyskabte forundringsrum er derfor snarere inspireret af nogle centrale forhold, der kendetegner det historiske wunderkammer, især følgende tre: en grundlæggende nysgerrighed over for verdens fænomener og de sammenhænge, der kan etableres mellem dem; en kaotisk præsentationsform, som kan tilføre nutidens udstilling såvel variation som elementer af undren og uoverskuelighed; og endelig en encyklopædisk dimension, der nedbryder de veletablerede faggrænser og forener for- skellige måder at forholde sig til verden på.

I vores tre nutidige wunderkamre vil vi således forsøge at forene kunst med forskning i forskellige vidensområder, som vi alle har direkte erfaring med fra vores daglige liv og derfor er fortrolige med. Vi tager afsæt i henholdsvis fysikerens, kunstnerens og biologens optik.

Wunderkammer 1 arrangeres i samarbejde med professor i fysik på DTU, Tomas Bohr, Wunderkammer 2 sammen med den amerikanske billedkunstner Mark Dion, mens Wunderkammer 3 tilrettelægges i kompagniskab med professor Eske Willerslev og lektor Martin Sikora fra Naturhistorisk Museum og Center for GeoGenetik på Københavns Universitet. Ved at involvere disse ypperlige faglige kapaciteter inden for helt andre faglige områder end det kunstvidenskabelige er det ambitionen at få kunstoplevelsen forbundet med vores omverden på et fundamentalt niveau, således at vi gennem mødet med kunsten bliver bragt tættere på verden og får mulighed for at reflektere over tilværelsens grundvilkår. Dette vil vi opleve i Mark Dions totalinstallation, hvor wunderkammer, værk og genstande fra vores hverdagsliv smelter sammen. Og når vi vender os mod biologien og fysikken, inddrager vi desuden nogle områder, der på en mere direkte måde beskæftiger sig med de mest basale og grundlæggende forhold omkring den menneskelige eksistens. Hvor biologien har fokus på at udforske selve livet og livsfunktionerne, er fysikken optaget af stoffet og energien i den natur, der omgiver os. Vi er samtidig overbeviste om, at det er her, i et felt af evig undren og søgen efter sammenhæng og mening, at kunsten og naturvidenskaben mødes og komplementerer hinanden. For begge forsøger de at udvide vores billeder af verden og fra hver sin side nærme sig eksistensens mysterium.