Publikumsreaktioner på samtidskunst

1998-99

Det er almindeligt kendt, at vi har tendens til at afvise vores egen tids kunst. Selv om eksempler fra historien og vor egen tid viser, at der er tale om et gentagende fænomen, ved vi kun ganske lidt om, hvorfor ny kunst vækker modstand. Dette forskningsprojekts formål var derfor at undersøge det almene publikums reaktioner på værker af samtidskunst med henblik på at nærme sig en forståelse af, hvorfor mange er afvisende og kritiske over for ny kunst.

Projektet blev gennemført i samarbejde med forskningspsykolog Bjarne Sode Funch, som byggede sin analyse på interviews, skriftlige beretninger i dagspressen og kunstkritik. Et velkendt billede af fænomenet tegnede sig. Således samlede en række udsagn sig om selve billedet og dets kunstneriske kvaliteter, fx: “Det kunne et barn have lavet!”. Andre udsagn som: “Det forstår jeg ikke” henviste snarere til beskueren selv. Mens en tredie kategori fokuserede på kunstneren bag værket: “Vedkommende, som har malet det, må være syg!” eller “Kunstneren er jo kun ude på at provokere!” Endelig var der udsagn som: “Det er kejserens nye klæder” eller “Det er spild af penge”, som henviste til samfundets kunstinstitution.

Funchs tese er, at en beskuers afvisende reaktion på et samtidsværk ikke er en egentlig reaktion på kunstværket som sådant. Beskueren reagerer snarere på den sindstilstand, som værket fremkalder i ham. Når en museumsgæst reagerede voldsomt på Christian Lemmerz’ værker på Esbjerg Kunstmuseums udstilling Scene, skyldtes det sandsynligvis, at værket aktualiserede vedkommendes forhold til døden. Reaktionen kan således ses som et psykisk forsvar mod angsten, som er et grundvilkår i den menneskelige eksistens.

På Esbjerg Kunstmuseum forsker vi fortsat i publikums afvisning af kunst. Formålet er at udvikle nye formidlingsstrategier, ideelt set for at give den enkelte gæst mulighed for at nå…
fra afvisning til værdsættelse af kunst.