Trialog

14. februar – 3. maj 2009

Claus H. Jensen, Steffen Jørgensen og Freddie A.Lerche

En trialog er en samtale mellem tre. Og de tre, der talte sammen i anledning af udstillingen, var kunstnerne Claus H. Jensen, Steffen Jørgensen og Freddie A. Lerche, som dermed udstillede sammen for første gang. Deres indlæg i debatten var malerier, hvoraf de fleste var nye, skabt til lejligheden.
Med udgangspunkt i en fælles forankring i den nonfigurative kunsttradition rejste de tre kunstnere centrale spørgsmål om, hvad maleriet overhovedet er. Med afsæt i Lerches form- og farveeksperimenter, Jørgensens visualiseringer af matematiske forhold og Jensens optagethed af skala og proportioner undersøgte Trialog maleriets grænser og dets egen virkelighed som maleri.