Projekbeskrivelse

Katya Sander og Andrea Geyer –
Meaning is What Hides the Instability of One’s Position

14. februar – 18. april 2004

I 2004 inviterede Katya Sander sin tyske kollega Andrea Geyer til at deltage i Match-projektet.

De to kunstnere skabte et fælles værk bestående af to gigantiske labyrinter. Labyrinterne flettede sig ind i hinanden, men der var ingen passage i mellem dem. Den eneste forbindelse var billed- og tekstprojektioner i legemsstørrelse, der kunne ses fra begge labyrinter. Projektionerne satte fokus på navigation, kortlægning og passage i forskellige rum. De pegede således på de begrænsninger og muligheder, der er i de rum, vi færdes i til daglig – forhold, som museumsgæsten selv kunne sanse, når hun bevægede sig rundt i labyrinterne.