Antonio Saura – Kunst på kunst

9. februar – 14. april 2002

Der er vel ikke nogen genre, der klæber mere til virkeligheden end portrættet. For at kunne fungere som portræt, må det nødvendigvis rumme en lang række distinktive træk – træk der skiller lige netop den pågældende person ud fra alle andre. Men i Antonio Sauras hyldest til Dora Maar er det ikke modellens særlige træk, vi får at se. Hans portrætter af hende svarer snarere til den måde vi har kunnet se hende skildret i malerkunsten, hvor modellen er blevet et påskud for selve det at male. For referencerne til Picasso, som Dora Maar levede sammen med, er umiskendelige. Antonio Sauras serie Hommage a Dora Maar er således ikke portrætter af hende som hun så ud eller var, men snarere en portrættering af Picassos forevigelser af hende – kunst skabt på kunst.

Det var en af den moderne kunsts store personligheder vi i denne udstilling kunne præsentere retrospektivt gennem en stor samling litografiske værker – et værk der vidner om at hans billeder i det hele taget er fulde af referencer til kunsthistoriens mest betydelige malere. Med et politisk engagement, som vi herhjemme bl.a. kender det fra Asger Jorn, har han også skabt stærke billeder på sorg og gru der trækker linier tilbage til den spanske maler Goya.

Som en af efterkrigstidens mest efterspurgte kunstnere, udstillede han fra slutningen af halvtredserne over det meste af verden. I lange perioder, der kunne strække sig over år, arbejdede Saura udelukkende på papir, og hans grafiske arbejder hører til de mest bemærkelsesværdige i europæisk efterkrigskunst.