Aflejre – Mette Vangsgaard og Pernille Priergaard Worsøe

4. september – 31. oktober 2004

Mette Vangsgaards og Pernille Priergaard Worsøes udstilling Aflejre indgik i rækken af udstillinger, hvor en kunstner eller kunstnerduo fik overladt museets rum for eksperimenterende kunst.

Mette Vangsgaards og Pernille Worsøes værker var alle resultater af associationer over ordet ’aflejre’. Udgangspunktet for Worsøes værker var den søvntilstand, man oplever, når natten gilder over i dagen og drømmefragmenter aflejres i ens bevidsthed. Mens Worsøes udgangspunkt således var tilstanden mellem søvn og bevidsthed, havde Vangsgaard valgt en langt mere konkret fortolkning af ordet aflejre. Hun tog afsæt i velkendte objekter fra haven og terrassen, der kan få bestemte aflejrede oplevelsesfragmenter til at tone frem i vores hukommelse, når vi konfronteres med dem i nye sammenhænge.

Se mere om udstillingen i museets tidsskrift EXPO nr. 15