|
|
Udstilling:
"TRIALOG" fra den 14. februar til den 3. maj, 2009 ![]() |
|
TIL PRESSEN
* T R I A L O G er en samtale mellem tre personer, og de tre, som i den kommende tid taler sammen på Esbjerg Kunstmuseum, er Claus H. Jensen, Steffen Jørgensen og Freddie A. Lerche. Deres indlæg i debatten er malerier - visuelle argumenter, hvoraf de fleste er helt nye, formuleret til lejligheden. Samtalen består i, at kunstnerne på hver sin måde foretager snit gennem fænomenet ‘maleri’, og til trods for deres be-slægtede praksisser er der kommet tre vidt forskellige statements ud af det. Claus Jensens snit går gennem maleriets historie. Det er imidlertid ikke historiske stilarter, der interesserer ham, men metoderne bag. Således har han tilsidesat alle private historier og ideosynkrasier og skabt værker på baggrund af de fikserede regelsæt, som fx er fundamentet under bestemte proportioner og skalaer. Steffen Jørgensens malerier er også bundet til bestemte, foruddefinerede forhold, men hans udgangs-punkt er matematikken. Gennem sine værker omsætter han bla. 5. gradskurver og fraktalhobe, så de får form på lærredet og kan erkendes og sanses som visuelt fænomen i udstillingsrummet. Freddie A. Lerches kendetegn er det monokrome maleri. De nye værker har imidlertid ikke alene karakter af farveeksperimenter, men også af formundersøgelser. Med udgangspunkt i kvadratet bryder han såle-des formen op, forskyder den og samler den igen, så nye muligheder og spændinger opstår. Med udstillingen TRIALOG udstiller Jensen, Jørgensen og Lerche sammen for første gang. Udstillingen rejser spørgsmål om, hvad maleri overhovedet er, og hvilken virkelighed maleriet skal skildre. Således ligger dette nye projekt i logisk forlængelse af de spørgsmål, som de tre kunstnere vedholdende har kredset om gennem efterhånden mange år samtidig med, at det på interessant vis aktualiserer den mini-malistiske, nonfigurative kunst i det nye årtusinde. HVEM: Claus H. Jensen, Steffen Jørgensen og Freddie A. Lerche HVAD: TRIALOG HVOR: Esbjerg Kunstmuseum HVORNÅR: 14. februar - 3. maj 2009 FERNISERING: Fredag den 13. februar kl. 17.30-19.00 I forbindelse med udstillingen TRIALOG udgives et katalog Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20, 6700 Esbjerg, T: 75130211 Kontaktpersoner: Inge Merete Kjeldgaard, Birgitte Ørom og Christiane M. Finsen hjem |
|
HAVNEGADE 20
6700 ESBJERG
DANMARK
T7513 0211
F7512 6811
INFO@ESKUM.DK
ÅBENT HVER DAG KL.10-16