TRIALOG
- betyder en samtale mellem tre. De tre, der taler sammen her, er malerne Claus H. Jensen, Steffen Jørgensen og Freddie A. Lerche, og vores indlæg i samtalen har form af malerier
- Vi har kendt hinanden i mange år og talt meget sammen - med ord, men det er første gang, vi udstiller sammen
- Og hvad drejer samtalen sig så om? Om kunst måske? Ja, selvfølgelig. Dette er en kunstudstilling på et kunstmuseum. Drejer den sig også om livet, det virkelige liv? Ja, selvfølgelig. Det gør al kunst. Ligner det? Næ, det ligner ikke noget, man kender. Her er ingen skuffende illusioner eller skjulte dagsordener, hvilket måske er en skuffelse
- Malerierne er det, som man ser, og det kan være svært at se. Man skal koncentrere sig om det, som faktisk er til stede for øjnene af en. Den farve, den form, den udstrækning. Man skal sammenholde disse indtryk med tidligere oplevelser af liv og kunst. Med erindringsbilleder, forbilleder, efterbilleder, drømmebilleder. At se på kunst er at arbejde med sine indtryk
- Altså: Det er lige som at samle en sten op fra jorden. Hvad ligner den? Hvad udtrykker den? Det er dårlige spørgsmål at stille til en sten. Men: Hvad er den? Er den tung eller let? Er den finkornet? Hvor gammel er den? Hvor kommer den fra? - det er gode spørgsmål at stille til en sten, og bliver man ved med det, kan det være, man bliver geolog. Geologi er et fag
- At stille gode spørgsmål til malerier er ikke så let. Denne udstilling lægger ikke svarene i munden på den spørgende. Man må selv arbejde, og selvom man er ihærdig, er det ikke sikkert, at man bliver til noget. At arbejde med sine synsindtryk er et slid, og udkommet er uvist. Kunst er en kvalificeret virksomhed, men det er ikke et fag
- Her er nogle synsindtryk. Mere møje og moro - og mere indsigt
- God fornøjelse
Steffen Jørgensen, januar 2009
hjem
- betyder en samtale mellem tre. De tre, der taler sammen her, er malerne Claus H. Jensen, Steffen Jørgensen og Freddie A. Lerche, og vores indlæg i samtalen har form af malerier
- Vi har kendt hinanden i mange år og talt meget sammen - med ord, men det er første gang, vi udstiller sammen
- Og hvad drejer samtalen sig så om? Om kunst måske? Ja, selvfølgelig. Dette er en kunstudstilling på et kunstmuseum. Drejer den sig også om livet, det virkelige liv? Ja, selvfølgelig. Det gør al kunst. Ligner det? Næ, det ligner ikke noget, man kender. Her er ingen skuffende illusioner eller skjulte dagsordener, hvilket måske er en skuffelse
- Malerierne er det, som man ser, og det kan være svært at se. Man skal koncentrere sig om det, som faktisk er til stede for øjnene af en. Den farve, den form, den udstrækning. Man skal sammenholde disse indtryk med tidligere oplevelser af liv og kunst. Med erindringsbilleder, forbilleder, efterbilleder, drømmebilleder. At se på kunst er at arbejde med sine indtryk
- Altså: Det er lige som at samle en sten op fra jorden. Hvad ligner den? Hvad udtrykker den? Det er dårlige spørgsmål at stille til en sten. Men: Hvad er den? Er den tung eller let? Er den finkornet? Hvor gammel er den? Hvor kommer den fra? - det er gode spørgsmål at stille til en sten, og bliver man ved med det, kan det være, man bliver geolog. Geologi er et fag
- At stille gode spørgsmål til malerier er ikke så let. Denne udstilling lægger ikke svarene i munden på den spørgende. Man må selv arbejde, og selvom man er ihærdig, er det ikke sikkert, at man bliver til noget. At arbejde med sine synsindtryk er et slid, og udkommet er uvist. Kunst er en kvalificeret virksomhed, men det er ikke et fag
- Her er nogle synsindtryk. Mere møje og moro - og mere indsigt
- God fornøjelse
Steffen Jørgensen, januar 2009
hjem
6700 ESBJERG