EKMlillenavn

Udstilling: "William Anastasi - retrospektiv", den 4. oktober til den 18. januar, 2009 

TIL PRESSEN



W I L L I A M  A N A S T A S I
William Anastasi - ét af ikonerne i det 20. århundredes kunsthistorie og ét af Olafur Eliassons største forbilleder, kommer til Esbjerg!

En vitruviansk mand, som både er der og ikke er der, en alternativ himmelfart og en på flere måder ny opførelse af Beethovens 5. symfoni. Det er blot nogle af ingredienserne i den stort anlagte, retrospektive soloudstilling på Esbjerg Kunstmuseum med den betydelige, amerikanske konceptkunstner William Anastasi.

Hvordan kan kunst, der udspringer af intellektet, opleves med flere sanser? Hvordan forenes teoretiske overvejelser med kropslige handlinger? Bl.a. disse spørgsmål ligger bag udstillingen med William Anastasi, hvor vi præsenterer det helt særlige udsnit af hans værk, som forener krop og idé.
Selvom der er tale om teoretisk baserede værker, er deres tilblivelse alligevel resultat af en kropslig handling. På den måde dukker kunstnerens egen, imaginære krop op over alt i udstillingen og inviterer til, at også beskueren for-holder sig til værkerne gennem kroppen og sanserne. Med bind for øjnene udfører Anastasi fx sin helt egen version af den vitruvianske mand, som man måske kender fra Da Vinci Mysteriet, direkte på væggen. Det værk, der bliver tilbage, er et aftryk af kunstnerens eget fraværende legeme, og som beskuere må vi nødvendigvis forholde os til værket gennem kropslig ageren - altså gennem vores egne tilstedeværende kroppe.

Fra særudstillingssalen breder Anastasis værker sig ind i hhv. den permanente præsentation af samlingen og den netop åbnede sommerudstilling, hvor otte hovedværker fra samlingen er installeret på en helt ny måde. I samarbejde med Anastasi selv er der faktisk udvalgt ét værk til hvert eneste rum på museet - også til elevatoren, og således indtager hans værker hele huset og griber ind i samlingen i ét stort, spændingsfyldt udstillingsflow.

Med præsentationen af William Anastasis værker på Esbjerg Kunstmuseum er der både tale om en helt ny måde at vise Anastasis arbejder på og om en helt ny måde at tænke særudstillingen som genre på - et udstillingseksperiment som også Anastasi finder det perspektivrigt og berigende at deltage i.

I forbindelse med udstillingsåbningen den 12. juni vil Anastasi selv være til stede og fortælle om sin kunstneriske praksis og give eksempler på, hvordan hans værker bliver til. Alle er velkomne!

William Anastasi er født i 1933 og regnes blandt grundlæggerne  af den  konceptuelle og minimalistiske kunstretning. Blandt hans nære venner og åndsfæller findes andre af det 20. århundredes store ikoner bl.a. Robert Rauschenberg, Sol LeWitt og Carl André. Hans betydning for kunstens udvikling siden 1960’erne er uomtvistelig - fx er han ét af succes-kunstneren Olafur Eliassons helt store forbilleder. Anastasi er repræsenteret på verdens mest betydelige og prestigefyldte museer for moderne kunst dér i blandt Metropolitan Museum of Art, Guggenheim og Museum of Modern Art i New York.

Tak til Sam Jedig, Stalke Galleri. Tak til Hotel Britannia, der generøst støtter William Anastasis ophold i Esbjerg.

Udstillingen ferniseres fredag den 12. juni kl. 17.30-19.00 og kan ses frem til den 6. september.

hjem





HAVNEGADE 20 blue 6700 ESBJERG blue DANMARK blue T7513 0211 dot F7512 6811 dot INFO@ESKUM.DK dot ÅBENT HVER DAG KL.10-16