EKMlillenavn

Udstilling: "ONE More. In Memoriam: Sol LeWitt", fra den 31.maj til den 31.august, 2008 

ONE More - In Memoriam: Sol LeWitt
Esbjerg Kunstmuseum, 31. maj - 31. august 2008, kurator: Dove Bradshaw

                                                                                                                        
Hvad betyder udtrykket ‘less is more’?

Kig på de udstillede værker. Hvordan er forholdet mellem værk og idé?

Kan man forholde sig til et minimalistisk, konceptuelt værk på samme måde som til  fx et forestillende landskabsmaleri?

Hvad gør et værk til kunst? - den bagvedliggende idé eller dets mate-rielle, æstetiske tilsynekomst?

Hvor kommer betydningen i et kunstværk fra? - kommer den fra kunstneren? - ligger den inde i værket? - eller er du som beskuer med til at skabe den?

cmf

                                                                                                                        

Udstillingen ONE More er en hyldest til én af de helt store amerikanske kunstnere fra det 20. århundrede, konceptkunstneren og minimalisten Sol LeWitt, der døde i 2007. ONE More er arrangeret af kunstneren Dove Bradshaw, og pga. hendes engagement i projektet, kan man opleve vær-ker, skabt af en lang række nære venner og kolleger - amerikanske kunst-nere med ikonstatus.
Foruden værker af Sol LeWitt kan man på udstillingen møde arbejder af Lawrence Anastasi, William Anastasi, Carl André, Robert Barry, Dove Bradshaw selv, Marcia Hafif, Jene Highstein, Melissa Kretschmer, Richard Nonas, Janet Passehl, Merill Wagner, Cordy Ryman og Robert Ryman - alle kunstnere, der har rod i 1960’ernes og 70’ernes internationale, kon-ceptuelle kunstscene.

Ordbogsopslag:

Concept art (engelsk: idé-kunst - også conceptual art, conceptkunst eller konceptkunst)   Kunstretning opstået i begyndelsen af 60’erne, der går ind for, at ideen om kunstværket er vigtigere end den materielle udførelse. Det ‘virkelige’ kunstværk er ikke det fysiske objekt skabt af kunstneren, men ideen eller begrebet... En af de første, der definerede begrebet, var Sol LeWitt i 1966, der brugte det i forbindelse med -> minimal art for at beskrive den nye æstetiske ideologi.

Minimal art (minimalisme)   Kunstretning, der hovedsagelig i form af skulpturer dukkede op i USA fra 60’ernes begyndelse. Et typisk minimal-objekt består af enkle, geometriske former - kasser, plader og gitre... Minimalisterne tog afstand fra den måde, et kunstværk traditionelt set danner betydning på... Objektet blev tømt for indre mening; det fik et minimalt indhold - heraf retningens navn.

Fra Fogtdals Kunstleksikon bd. 3 og 8
Red. Jørnæs, Bjarne og Hornung, Peter Michael, Kunstbogklubben /Palle Fogtdal A/S 1989

Yderligere oplysninger om de udstillende kunstnere findes i biblioteket i de åbne magasiner.


hjem/home 

HAVNEGADE 20 blue 6700 ESBJERG blue DANMARK blue T7513 0211 dot F7512 6811 dot INFO@ESKUM.DK dot ÅBENT HVER DAG KL.10-16