|
|
Udstilling:
"ONE More. In Memoriam: Sol LeWitt", fra den 31.maj til den 31.august,
2008 ![]() |
| ONE More - In Memoriam: Sol LeWitt Et lille bitte blylod, som svæver præcis midt i rummet, et ‘splash’ af sort maling, kastet direkte op på væggen og en næsten endeløs slange af små træstykker, der har indtaget et hjørne i forsøget på at ophæve afstanden mellem gulv og loft. Det er blot nogle af de ingredienser, der indgår i udstillingen ONE More, som er en hyldest til Sol LeWitt, der døde i 2007. Med udstillingen ONE More leverer en række af LeWitts nære venner og kunstnerkolleger gennem sammenstillingen af deres individuelle værker én fælles signatur, som er både kraftfuld og poetisk. Med små, sarte og stramt konceptuelle værker omdannes Esbjerg Kunstmuseums kridhvide udstillingsrum således til ét statement, der næsten synes at ophæve skellet mellem tanke og udsagn, mellem tid og rum. ONE More er kurateret af Dove Bradshaw, og foruden værker af Sol LeWitt kan man på udstillingen opleve arbejder af Lawrence Anastasi, William Anastasi, Carl André, Robert Barry, Dove Bradshaw selv, Marcia Hafif, Jene Highstein, Melissa Kretschmer, Richard Nonas, Janet Passehl, Merrill Wagner, Cordy Ryman og Robert Ryman. Udstillingen ONE More ligger i forlængelse af den udstilling, der slet og ret hed ONE, og som Dove Bradshaw arrangerede på Björn Ressle Gallery i New York sidste år umiddelbart efter Sol LeWitts død. ONE More er blevet til i samarbejde med Sam Jedig/Galleri Stalke og har fået støtte af Billedkunstrådets Internationale Udvalg. Dove Bradshaw og Lawrence Anastasi vil være til stede ved udstillingsåbningen i Esbjerg HVEM: Sol LeWitt o.a. HVAD: One More HVOR: Esbjerg Kunstmuseum HVORNÅR: 31. maj - 31. august 2008 I anledning af udstillingen udgives en bog, som udkommer i forbindelse med åbningen. Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20, 6700 Esbjerg, T: 75130211 Kontaktpersoner: Inge Merete Kjeldgaard, Birgitte Ørom og Christiane M. Finsen
|
HAVNEGADE 20
6700 ESBJERG
DANMARK
T7513 0211
F7512 6811
INFO@ESKUM.DK
ÅBENT HVER DAG KL.10-16