Information/Inspiration består af to dele. Information er nedenstående tekst, inspirationsmateriale kan hentes her
NATUR + KUNST = KUNST NATURLIGVIS
Hvad sker der med vores
oplevelse af naturen, når den præsenteres i en kunstig
eller unaturlig sammenhæng? Og hvad sker der, når naturen
blandes med kunsten på nye måder? Ved at omplante naturen
til en udstillingssal, og dermed sætte den ind i en unaturlig
ramme, kan menneskets paradoksale forhold til naturen måske i
særlig grad fremhæves og synliggøres. Når vi
konfronteres med naturen på en helt anden måde, end vi er
vante til, kan mødet med den nemlig i høj grad virke
foruroligende, surreelt og tankevækkende: noget er ikke helt, som
det skal være, vi støder på spørgsmål
fremfor svar og kan ikke nøjes med at kigge udad - vi må
også kigge ind.
Udstillingen KUNST -
NATURLIGVIS på Esbjerg Kunstmuseum præsenterer værker
af en række kunstnere, som ikke alene arbejder med vegetation og
planter i deres værker, men som også forholder sig til de
paradokser, som det moderne menneskes forhold til naturen synes at
være så fyldt af. I sine værker problematiserer Tomas
Saraceno fx forholdet mellem menneske og natur. Han undersøger
netop skismaet mellem menneskets konstruktion af naturen og det faktum,
at vi alle er en del af den selv samme natur. Gennem sine
svævende haver og parallelverdener synes han at tilbyde os nye
sociale organisationsstrukturer - nye økosystemer, hævet
over konflikter, politiske kriser og naturkatastrofer.
Troels Sandegaard har
også skabt et økosystem, en biotop, hvori naturen og dens
processer fungerer som en maskine, der på samme tid indeholder
både vækst og destruktion i sig. Morten Strædes
“maskine” er ikke drevet af naturlige processer, men af en
rumsensor, og hans værk problematiserer forholdet mellem natur og
teknologi i spændingsfeltet mellem naturens og menneskets
kulturbestemte bevægelsesformer.
I Jesper Dalgaards
parallelverdener møder vi modelkonstruktionens distancerende
miniatureunivers. Gennem sine værker bygger han så at sige
naturen op påny og sætter den sammen på overraskende
og anderledes måder. Også Thomas Lunden konstruerer nye
verdener, men i hans minikonstruktioner griber kulturen ind i
naturscenarierne på en meget direkte og foruroligende måde.
Den surreelle og
drømmeagtige dimension, der kan opstå, når
grænser brydes og det ellers velkendte opleves på nye
måder, forstærkes i Randi & Katrines værker.
Alene i kraft af deres skala udfordrer de nemlig vores egen krops
normale forhold til omgivelserne. Søren Jensen bryder ligeledes
med de velkendte og vedtagne, rumlige konstruktioner og blander
elementer fra naturen og kulturen, fra privatsfæren og det
offentlige rum, i sælsomme plantehybrider.
Vores egen kropslige ageren
udfordres også i Erik A. Frandsens blomster-spejl-værker,
der spejler betragterens krop, så den fastholdes som et flygtigt
billede midt i de slebne stålblomsters evige liv. Forholdet
mellem liv og død er også på spil i Lars Worms
værker, hvor naturen så at sige er overvundet og nedlagt
som stykker af kronvildt. Udstillet som trofæer ser de så
kunstige ud, at de næsten har mistet enhver forbindelse til den
natur, de ellers postulerer at komme fra. Worms værker indeholder
imidlertid også masser af humor, ligesom Henry Heerups værk
gør det. Her har fantasien, glæden og legen fået
frit spil samtidig med, at vegetationen og de øvrige materialer
har fået helt nye betydninger.
Mikkel Niemanns værk
udfordrer de konkrete, rumlige forhold ved at overskride mediernes
ellers veldefinerede grænser. Maleriet af ‘bedstemors
have’ bryder således rammen og fortsætter som
skulpturer i udstillingsrummet, så forholdet mellem natur og
kultur, mellem ude og inde får tilføjet endnu en
dimension. Også Jesper Aabilles mynteprojekt overskrider de
rumlige grænser, når han flere gange i løbet af
udstillingsperioden fjerner sin myntecykel fra museet og cykler ud i
Esbjerg by for at servere myntedrinks til tilfældige
forbipasserende.
Christiane M.Finsen, museumsinspektør
6700 ESBJERG