Udstillinger / Samlingen i perspektiv


 
 

ØJEBLIKKE

30. juni - 19. august 2001

 

I udstillingen Øjeblikke tog vi udgangspunkt i betragterens eget blik. Vi satte fokus på, hvordan oplevelsen af et kunstværk afhænger af de øjne, der betragter det.

 

Udstillingen bredte sig over hele museets første etage og var inddelt i afsnit, hvor man kunne møde forskellige former for blikke, der farver kunstoplevelsen: det nysgerrige, det begærlige, det ængstelige, det foruroligede blik osv. Således opfordrede denne udstilling på en ny måde museets gæster til at gå på opdagelse i den moderne kunst. Den understregede markant, at det netop er i den enkelte persons møde med værket, betydninger og æstetiske oplevelser opstår.


ESBJERG KUNSTMUSEUM • HAVNEGADE 20 • DK-6700 ESBJERG • T +45 7513 0211 • INFO@ESKUM.DK • ÅBENT TIRS - SØN 10-16.