Udstillinger / Særudstillinger 2009


 

360º

Eric Andersen

2. november - 31. december 2009

 

I 2001 indstiftede museet i samarbejde med Eric Andersen en tilbagevendende årlig håbeperiode i Esbjerg, som begynder på De dødes dag den 2. november og varer året ud. Hvert år præsenteres museets tre værker fra serien Il piatto della speranza på en helt ny måde som ét samlet værk.

 

I 2009 var værkerne installeret under overskriften 360º i et særligt tempel, der mimede Kabahen i Mekka. Her måtte museumsgæsten betræde en drejesokkel og blev således selv en slags levende skulptur, mens hun betragtede de tre værker.

 

Samtidig indtager de velkendte Håbesteder Esbjergs byrum. Håbestederne er steder for udveksling og formulering af håb. De er små åndehuller i byen, som kan engagere os og få os til at tænke over de valg, vi træffer i tilværelsen.

 

Læs mere om udstillingen i museets tidsskrift EXPO nr. 9


 


ESBJERG KUNSTMUSEUM • HAVNEGADE 20 • DK-6700 ESBJERG • T +45 7513 0211 • INFO@ESKUM.DK • ÅBENT TIRS - SØN 10-16.