 |
? / !
Eric Andersen
2. november - 31. december
I 2001 indstiftede Esbjerg Kunstmuseum i samarbejde med kunstneren Eric Andersen en tilbagevendende årlig håbeperiode i Esbjerg, som begynder på De dødes dag den 2. november og varer året ud. Hvert år præsenteres museets tre værker fra serien Il piatto della speranza på en helt ny måde, som ét samlet værk; ofte udenfor museets vægge.
Istedet for at indtage byrummet med håbesteder, som vi plejer, opretter vi i år et virtuelt håbested på facebook.
Et håbested er et sted for udveksling og formulering af håb; et lille åndehul i hverdagen hvor vi kan engagere os og reflektere over de valg vi træffer i tilværelsen. På det virtuelle facebook-håbested, kan du dele dine håb og tanker - del en tanke, et digt, et håb, et link, en musikvideo, et billede, eller hvad end du har lyst til!
Følg linket til det virtuelle håbested på Facebook
 |