Udstillinger / Satellitmuseum


NBI Colliderscope

Skeel og Skriver

2010


Med værket NBI Colliderscope udvidede Esbjerg Kunstmuseum sine aktiviteter med en satellit i København, da vi sammen med Niels Bohr Institutet åbnede en lysudstilling på instituttets facade.
Colliderscopet var direkte forbundet med verdens største fysikforsøg i CERN på grænsen mellem Schweiz og Frankrig. Forsøget finder sted i en cirkulær, 27 km lang underjordisk magnettunnel, hvor subatomare partikler knuses mod hinanden med enorm kraft - populært sagt for at genskabe big bang. Lysværkets dioder ændrede sig i takt med datasignalet fra Schweiz, og således var NBI Colliderscope et forsøg på at videreformidle partikelkollisionerne og de enorme datamængder på en umiddelbar, intutiv og sanselig måde.

I 2011 udvikledes en app til iPhone og iPad.


NBI Colliderscope var tredje og sidste del af den trilogi i krydsfeltet mellem naturvidenskab og billedkunst, som museet mellem 2005 og 2010 præsenterede i samarbejde med Skeel & Skriver og fysikeren Clive Ellegaard.

Læs om Esbjerg Eksperimentet og Interferens


ESBJERG KUNSTMUSEUM • HAVNEGADE 20 • DK-6700 ESBJERG • T +45 7513 0211 • INFO@ESKUM.DK • ÅBENT TIRS - SØN 10-16.