Samtidig peger vores forskningsresultater på, at man ved at aktivere publikums forventninger gennem andre kanaler end kunsthistorien kan skabe en parathed i den enkelte gæst til at åbne sig for moderne kunst.

De første børneguider er rekrutteret fra museets projekt 4.a. - mellem musik og billedkunst, hvor en 4. klasse igennem hele skoleåret 2006/07 skiftevis blev undervist på skolen, musikkonservatoriet og kunstmuseet i dansk, musik og billedkunst som ét fag.
Børnene mødes stadig en gang om ugen på museet som en gratis fritidsaktivitet, hvor de bl.a. udvikler audioguides og andre nye formidlingstiltag til museets værker og udstillinger.

I foråret 2010 tog Esbjerg Kunstmuseum initiativ til et lignende projekt i kondenseret form under Huskunstnerordningen i samarbejde med en ny 4. klasse og seks professionelle kunstnere. Klassen kom på museet én dag om ugen i ti uger. Ud af denne klasse rekrutterede museet et nyt hold junior_guides.

 


ESBJERG KUNSTMUSEUM • HAVNEGADE 20 • DK-6700 ESBJERG • T +45 7513 0211 • INFO@ESKUM.DK • ÅBENT TIRS - SØN 10-16.