Foruden de klassiske modernister som f.eks. Harald Giersing, Vilhelm Lundstrøm og Edvard Weie er 1930’ernes surrealister og Cobra-malerne repræsenteret med væsentlige værker. Den konkrete kunst tegner en markant linie gennem samlingen med repræsentative værker af bl.a. Richard Mortensen, Robert Jacobsen, Linien II og nye kunstnere, der arbejder videre i forlængelse af denne tradition. Svend Wiig Hansen er ligesom Thomas Bang repræsenteret med en større samling værker. Det samme er de nye vilde, Christian Lemmerz, Michael Kvium, Erik A. Frandsen, Peter Bonde og Claus Carstensen. Den nyeste kunst er repræsenteret med værker af bl.a. Skeel & Skriver, Olafur Eliasson, Nina Saunders, Kirstine Roepstorff, Ann Lislegaard, Miriam Bäckström og Rui Chafes.


Desuden rummer museet en fin samling af international grafik på o. 1200 arbejder af bl.a. Joan Miro, Jean Dewasne og Corneille.


Udvalgte værker fra samlingen

Hele malerisamlingen er gjort tilgængelig for publikum i museets unikke åbne magasiner.


ESBJERG KUNSTMUSEUM • HAVNEGADE 20 • DK-6700 ESBJERG • T +45 7513 0211 • INFO@ESKUM.DK • ÅBENT TIRS - SØN 10-16.