Æstetisk krydsfelt / Tranzart


 
 

I projekt Tranzart får museumsgæsterne et helt orkester stillet til rådighed foran udvalgte malerier i museets samling. Og her er det ikke orkesterlederen, men publikum, der suverænt afgør, hvad og hvordan musikerne skal spille. Kort sagt er det museets gæster, der gennem de forskellige instrumenter og musikere skal overføre deres personlige oplevelser med de enkelte billeder til musik. Således får både børn og voksne mulighed for at give nonverbalt udtryk for, hvad de oplever i et maleri.

 

Tranzart er en unik metode, der kalder det enkelte menneskes grundlæggende kreativitet frem. Metoden er udviklet af Esbjerg Kunstmuseum og Syddansk Musikkonservatorium & Skuespiller Skole, som har afprøvet, anvendt og forsket i den siden 2001. Tranzart er nu indført i konservatoriets læseplaner.

 

Læs mere


ESBJERG KUNSTMUSEUM • HAVNEGADE 20 • DK-6700 ESBJERG • T +45 7513 0211 • INFO@ESKUM.DK • ÅBENT TIRS - SØN 10-16.