Udstillinger / Særudstillinger 2005


 

VÆRK OG TEMA

18. juni - 12. september 2005

 

Med Værk og Tema satte Esbjerg Kunstmuseum fokus på temaudstillingen som genre.

 

Ved at placere Asger Jorns værk Lykkens Have på en drejescene indgik det i én og samme udstilling i fire forskellige, tematiske sammenhænge.

 

Udstillingens fire scenarier fokuserede på hver sin måde på forestillinger om Paradis. I én scene blev Jorns værk udstillet sammen med et udvalg af paradisskildringer fra kunstens historie. I en anden med såkaldt primitive værker, der fokuserer på en tilbagevenden til oprindelige og uspolerede tilstande. I en tredje blev Lykkens Have vist sammen med reklamer og forskellige billeder fra konsumkulturen. I den sidste scene blev værket udstillet alene. Her blev gæsten opfordret til at fremkalde sit eget personlige billede af Paradis.

 

Udstillingen Værk i kontekst havde året forinden sat fokus på selve udstillingen som medium med samme maleri af Jorn i centrum.

 

Læs mere om Samlingen i perspektiv



ESBJERG KUNSTMUSEUM • HAVNEGADE 20 • DK-6700 ESBJERG • T +45 7513 0211 • INFO@ESKUM.DK • ÅBENT TIRS - SØN 10-16.